Ford 1.0 Ecoboost – tikkende motor
Ford 1.0 Ecoboost – tikkende motor
Er du så heldig at du har den lækre 1.0 Ecoboost motor i din Ford, men motoren desværre er begyndt at have en tikkende, bankende lyd fra motoren, når den står og kører i tomgang, så kan vi hjælpe dig. Denne lyd kommer ofte på baggrund af, at motoren ikke har fået nok smøring til stemplerne og resultatet er et ødelagt skørt på det ene stempel. Ford siger der skal en ny motor til, som let kan løbe op i 40.000,- og derover – vi hos Silkeborg Bilcentrum har en anden holdning. Vi skifter nemlig gerne dit stempel og forhåbentlig får dig ud at køre igen uden et dyrt motorskifte.
Priser for skifte af stempel på motoren
Vi skifter dit stempel på motoren for et beløb på ca. 20-25.000,-
Som altid hos Silkeborg Bilcentrum, så betaler du udelukkende for den tid, der bliver forbrugt på bilen. Er vi hurtige til at skifte stemplet, så bliver det billigere for dig som kunde.
Send forespørgsel på tikkende motor
* OBS: Vi tager forbehold for at kunne kontakte dig ang. ændringer af dato
Vil du gerne have et overblik over hvordan din bil kan reddes?
Står du i situationen og gerne vil have et overblik over, om din bil kan reddes, så tilbyder vi at skille bilens motor ad, så vi kan se, hvor galt det står til. Vi skal have afmonteret katalysator og bundkar for at komme ind til stemplerne, så vi kan se tilstanden. Nedefra kan vi så konkludere, om der er sket større skade på cylindrene, eller om det er muligt at skifte et stempel og derfra få en motor, der igen kører helt perfekt.
Udskift af tandremmen i forbindelse med udskiftning af stemplet
I de fleste tilfælde af et skadet stempel, så er det ofte en følgeskade af en smuldret tandrem. I forbindelse med udskiftningen af stemplet, vil vi i samme ombæring udskifte tandremmen, så den er ny og frisk efterfølgende. Derfor slår man to fluer med et smæk og får igen en bil, der kan køre i en del år uden man skal være bekymret for de store udfordringer.
Kontakt os endelig for en ganske uforpligtende snak omkring dine udfordringer samt bekymringer, og lad os se om vi kan hjælpe dig videre.